Vi er ret pjattede med julepynt. Allerede sent i november indkøber vi nye lagre af papir og "Den store kasse med julepynt" er efterhånden blevet til flere.
Vi fletter mange julehjerter, for her kan selv små børn og andre klodsede fingre være med.
Jeg har dog en forkærlighed for lidt specielle flethjerter. De er lidt vanskelige at flette og skal tegnes & klippes meget præcist, hvis de skal lykkes - men de er sjove at lave!
Nedenfor kan du se 3 forskellige eksempler på flethjerter med motiv. Jeg har flettet den type hjerter siden Bibi var spæd og hvert år laver jeg nogle nye - i indpakningspapir, glanspapir og hvad jeg i øvrigt falder over.
Eksemplerne nedenfor er flettet i glanspapir. Du kan se hjerterne i en større udgave, hvis du klikker på billederne.
| Og her er skabelonen til de 3 hjerter. Du kan enten udskrive skabelonen fra din browser, eller gemme billedet på din computer til senere udskrivning - god fornøjelse med fletteriet! |
Du kender sikkert de flettede stjerner, som flettes af papir-, eller metalstrimler. Strimlerne kan købes færdige i flere bredder - men, de kan også flettes af smalt gavebånd!
| Det er et pillearbejde og det er en god hjælp at have en pincet, når strimlerne skal trækkes igennem. |