Det er sjovt at fotografere digitalt og det er mindst lige så udfordrende, som det er at arbejde med film, papir og kemikalier. Bearbejdelsen af digitale fotografier er et håndværk i sig selv og der er meget at lære, selv for en faguddannet fotograf med et uddannelsesbevis fra "gamle dage".
Jeg vil ikke kaste mig ud i en on-line lærebog i digital fotografi, men gennemgå nogle helt grundlæggende forhold, som ofte giver anledning til tvivl og misforståelser.
Digitale billeder er opbygget af pixels. Pixels er i virkeligheden små firkantede kasser, hvor hver kasse består af en blanding af farverne Rød, Grøn og Blå.
Med tilstrækkelig mange små firkanter skabes en illusion af et fotografi. De forstørrede pixels i eksemplet nedenfor til venstre, svarer til det lille område i den røde cirkel på fotografiet.
Det er forskelligt hvor mange pixels digitale kameraer kan optage i, ligesom det er forskelligt hvor mange pixels computerskærme kan vise. Kameraets optagekvalitet opgøres i megapixels - i hvor mange pixels kameraet kan levere i højden×bredden. Computerskærmens opløsning opgøres også i pixels, eksempelvis 1024×768 eller 1600×1200, hvor skærmens fysiske mål opgøres i tommer.
Mit første digitalkamera (Olympus C-2500L) havde en opløsning på 2.5 megapixels, hvilket svarer til en billedstørrelse på 1712×1368 pixels. Min computerskærm har en opløsning på 1600x1200 pixels, så mit kamera kan optage billeder i en højere opløsning, end min skærm kan vise. De 2.5 megapixels er altså rigeligt til skærmvisning, men i forhold til kopier på tryk eller print, er det ikke mange pixels at gøre godt med.
Kvaliteten i digitale optagelser er med tiden kommet på højde med traditionel sølvbaseret film. Selv om mange i dag har kameraer med 5-8 mio pixels, er det dog vigtigt, at bevare så mange data i optagelserne som muligt.
Nogle computerbrugere tænker ikke over, hvilket format en fil gemmes i. Hvad angår digitale billeder er det dog en god ide, at være bevidst om det anvendte filformat. Der findes nemlig en række forskellige filtyper, alle med forskellige egenskaber og ukendskab til formaterne kan medføre billeder ødelægges.
Hvis data i et billede mistes, kan de ikke rekonstrueres!
Nogle digitale kameraer giver fotografen mulighed for at vælge filformat til optagelsen, men typisk gemmer digitalkameraet billederne i formatet jpg. Da jpg-formatet komprimerer billedfilen og der i denne form for komprimering sker tab af data, vil billedkvaliteten blive forringet, hver eneste gang filen efterfølgende gemmes. Derfor er det en god ide at konvertere til et andet filformat.
Mit nuværende kamera (Canon EOS 350D) kan gemme originaloptagelserne i raw-format, men nogle gange vælger jeg alligevel at optage i jpg-format. Når de digitale billedfiler er indlæst fra kameraet eller lagringskortet, bør de -inden de bearbejdes- gemmes i et tabsfrit filformat. Når billederne er færdigbearbejdede, kan filerne naturligvis komprimeres igen. De originale filer bør opbevares et sikkert sted, allerbedst ved at brænde dem over på en cd-rom.
Straks jeg har tømt mit flashkort, brænder jeg originalfilerne over på en cd-com. Derefter laver jeg arbejdskopier, i psd-format, af de billeder jeg vil bruge. Når jeg er færdig med at arbejde med billederne, brænder jeg også de bearbejdede filer over på cd-rom.
Du kan læse mere om de enkelte filformater, deres fordele og ulemper, i skema over filformater.
Injektprinteren opbygger billedet ved at sætte små farveprikker på papiret, og tætheden af prikkerne afgør kvaliteten af den udskrevne kopi. Udskriftskvaliteten udtrykkes i dpi - dots per inch - punkter pr. tomme.
Til en udskrift i god kvalitet skal injektprinteren typisk bruge 300 dpi. Da en tomme er 2.54 cm, er 300 dpi det samme som 118.11 punkter pr. cm.
Med mine 1712×1368 pixels kan jeg, med en printkvalitet på 300 dpi, maksimalt udskrive en kopi på 14.49×11.58 cm. Regnestykket ser således ud:
I skema over dpi til punkter pr. centimeter kan du aflæse, hvor mange punkter printeren laver pr. cm, ved forskellige dpi-indstillinger.
I skema over udskriftsstørrelser kan du aflæse, hvor meget antallet af pixels betyder, for den størrelse og dpi digitale billeder kan udskrives eller trykkes i. Skemaet er lavet ud fra traditionelle fotopapirstørrelser, samt A4 og A5.
Når billeder skal vises på en skærm, giver begrebet dpi (dots per inch) ikke megen mening, det gør derimod ppi - pixels per inch - altså pixels pr. tomme. Men, da billeder til skærmbrug, eksempelvis til en hjemmeside, typisk vil blive set på forskellige skærmstørrelser, er det ikke muligt at bestemme et fast mål i cm eller tommer. Reelt er det kun antallet af pixels, der er interessant.
Det er desværre en alt for ofte gentaget misforståelse, at digitale billeder til skærmvisning skal gemmes i en opløsning på 72 dpi. Se de 2 billeder nedenfor - er der nogen forskel at se?
Billedet er 200 pixels bredt og 160 pixels højt. Det er jpg, komprimeret i kvalitet 3 og fylder 24 kb. Billedet er gemt i en opløsning på 72 dpi. Ved udskrift vil billedet være 7.06×5.64 cm
Billedet er 200 pixels bredt og 160 pixels højt. Det er jpg, komprimeret i kvalitet 3 og fylder 24 kb. Billedet er gemt i en opløsning på 300 dpi. Ved udskrift vil billedet være 1.69×1.35 cm.
Da kvalitetskravene til digitale billeder er forskellige, alt efter om de skal ses på en computerskærm, printes eller trykkes, er det vigtigt billeder bearbejdes i forhold til anvendelsen. Hvis en optagelse skal bruges både til en hjemmeside, til print og tryk, er det nødvendigt at lave 3 forskellige versioner, for at sikre optimal kvalitet i alle sammehænge.
Når et billede skal vises på en hjemmeside, eller skal vedhæftes en e-mail, er det vigtigt filen komprimeres, så meget den kan tåle. Komprimeringen laves af hensyn til overførselshastigheden.
Det er størrelsen på billedet (antal pixels) og antallet af farver og detaljer, der afgør hvor hårdt et givent billede kan komprimeres. Nogle billedbehandlingsprogrammer har en funktion, så det er muligt at se resultatet af komprimeringen, inden filen gemmes - brug den!
Ved udskrivning af billeder er udgangspunktet den ønskede størrelse og den opløsning (dpi) printeren kan udskrive. Hvis der ikke er pixels nok til rådighed, må man enten vælge at lade billedet blive mindre, udskrive i en lavere opløsning eller interpolere.
Da der er forskel på printere og ikke mindst papir, er det en god ide at eksperimentere med opløsningen på forskellige typer papir. Det er nemlig ikke givet, at det er til at se forskel på en 200 dpi og en 300 dpi udskrift.
Tryk af billeder en ikke helt ligetil. Trykkeriet tilfører raster til billedet og rasterets finhed er afgørende for hvilken dpi der bør anvendes. Trykprocessen og den valgte papirtype, er afgørende for hvor fint rasteret skal være.
Ved avistryk bruges et grovere raster, end ved et magasin, der trykkes på glittet kvalitetspapir. Nogle trykkerier beder som standard om 300 dpi, uanset hvordan billedet skal trykkes.
Bemærk at billeder til tryk som hovedregel skal leveres med farverne konverteret til cmyk (cyan, magenta, gul og sort), i stedet for de normale rgb-farver (rød, grøn og blå).
